En firmabil, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt skal medarbejderen naturligvis ikke beskattes af. Det kunne eksempelvis være en ’puljebil’, der snuppes af en medarbejder på arbejdspladsens parkeringsplads til en tur ud til en kunde og tilbage igen til arbejdspladsen. Men hvad nu hvis Skattestyrelsen alligevel får en idé om, at bilen benyttes privat? Hvem har bevisbyrden?

For minimere risikoen for at beskatning af firmabil kommer til syne i horisonten (og momsproblemer, hvis der er tale om en gulpladebil - mere præcist en varebil, der ikke er specialindrettet og dermed egnet til privat brug), kan en kørebog i den forbindelse være et godt værktøj til at bevise, at bilen på intet tidspunkt er anvendt til privat brug.

Bevisbyrde for privatbenyttelse
Som udgangspunkt har Skattestyrelsen dog bevisbyrden for, at en given konkret bil benyttes til privat brug, således at der skal ske beskatning af fri bil til rådighed, og hvis det er en varebil evt. også en regulering/efterbetaling af moms og privatbenyttelsestillægsafgift, samt måske afslutningsvis et 'adfærdsregulerende dask i nakken' i form af en bøde for den dadelværdige handling.

Bevisbyrden går dog over på skatteyderen i følgende tre tilfælde

1.  Hvis bilen står parkeret på privatadressen (eller meget tæt på) uden for normal arbejdstid, herunder tilfælde, hvor der er sammenfald mellem selskabets adresse og privatadressen.

2.  Hvis Skattestyrelsen påviser en given privat kørsel.

3.  Hvis der er særlige grunde til at antage, at bilen benyttes privat. Praksis i forhold til dette er primært centreret omkring dyre luksusbiler, hvor der reelt ikke har været et forretningsmæssigt behov for selskabets køb af disse.

I sådanne tilfælde er det op til skatteyderen efterfølgende at afkræfte denne formodning, såfremt vedkommende skal undgå moms- og skatteproblemer. Det er tidligere set, at Skattestyrelsen fremfører et synspunkt om, at formodningsreglen alene kan afkræftes med henvisning til et fejlfrit kørselsregnskab, som er ført løbende.

Dette er heldigvis ikke korrekt! Se f.eks. SKM2005.503.ØLR:

”…finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne – at A har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse…”

Praksis har vist, at der lægges vægt på en række forskellige momenter, herunder særligt eksempelvis den forretningsmæssige begrundelse for bilens anskaffelse samt skatteyders adgang til at få dækket sit private kørselsbehov på anden vis. Det er således ikke en nødvendig betingelse for at afkræfte formodningsreglen, at der foreligger en behørig, løbende ført kørebog.

Se f.eks. denne byretsdom SKM2019.89.BR.

Men som nævnt; med et komplet ført kørselsregnskab for en given firmabil, står man bare stærkere, hvis man pludselig ramler ned i Pkt.1-3 nævnt overfor.

Pkt.1 ramler man f.eks. ind i hvis man benytter sig af 25-gange reglen. Så dér kan det kun anbefales, at føre et detaljerigt kørselsregnskab for at undgår skatteproblemer (og også momsproblemer hvis der er tale om en varebil, der ikke er specialindrettet).

25-gange reglen – Undtagelsesvis kørsel mellem bopæl og arbejdsgiverens adresse
En regel, der gælder både moms- og skattemæssigt. Her er et link til Den Juridiske Vejledning om denne måske lidt oversete mulighed for problemfri kørsel hvad moms og beskatning af firmabil angår: DJV afsnit C.A.5.14.1.5 Privat kørsel:

” Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning hvis

- bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
- den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
- der føres kørselsregnskab

Det udløser desuden ikke beskatning, når en medarbejder under tilsvarende betingelser efter udelukkende at have brugt bilen erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Se SKM2003.13.LR.”

Formodningsreglen
Husk altså, at hvis Skattestyrelsen først har bevist, at der er kørt privat (skatte- og momsmæssigt ulovligt) på en given dag i en firmabil, så er formodningen, at der er kørt privat alle dage! Og så skifter bevisbyrden med andre ord: Nu skal virksomheden bevise, at der ikke også er kørt privat alle de andre dage. Og dét bliver rigtigt svært, når man ikke har ført et kørselsregnskab/kørebog…..

I den forbindelse er her dommen om ’manden fra Viborg-egnen med traileren på krogen’ som jeg altid hiver frem som et (forhåbentlig) adfærdsregulerende skrækeksempel…. SKM2012.150.VLR.
Se dét blev dyrt… med sagsomkostninger-og-det-hele; små 700.000 kr!

Konklusion
Det er altså ikke et krav, at der føres et kørselsregnskab (jv. ovennævnte afsnit om bevisbyrde), - men en rigtig god ide.

Relevante kurser der bl.a. behandler beskatning af firmabiler
Aktuel Løn
Personalegoder | Skat & Moms